VI TROR, VI ER SENDT AF GUD
DE FRELSTE VI TROR, VI ER SENDT AF GUD

Filmen følger et ungt, nordjysk par, der for 100 år siden tager til det, der i dag er det nordlige Nigeria. Niels og Margaret Brønnum er de første missionærer i området og deres mission er at ”bygge et bolværk” mod Islam. De ved godt, at de ikke kan nå langt ved kun at prædike Biblen, så de har uddannet sig som tropelæger. Og lægegerningen tilbyder de kun som en pakkeløsning sammen med deres religion. Vi følger dem gennem deres første år i Afrika, hvor det lykkes for dem at skabe grunden til et omfattende

system af kristne hospitaler og skoler, der kommer til at dominere samfundsudviklingen i Nigeria helt frem til i dag, hvor Brønnums menighed tæller knap to millioner mennesker. Fra den afrikanske kirke rettes nu en kritik af missionen, som de mener har indført en hvid form for kristendom uden hensyntagen til den afrikanske kontekst.

Gennem interviews med danske missionærer og afrikanske vidner, der har oplevet indførelsen af kristendommen, får vi også et indblik i den del af missionen,

der lige så meget handler om at indføre en europæisk eller nærmere nordjysk livsstil i Afrika  bl.a. med individet i centrum frem for fællesskabet. Filmen fortæller med baggrund i et massivt arkivmateriale om den pris, de nye frelste må betale for den kristne livsstil. De frelste er en kompleks historie om gode intentioner, eventyrlyst og arrogance, dengang som i dag.

TEASER
TRAILER
INSTRUKTØRENS NOTER
SE HELE FILMEN HER

Nødhjælp er godt og religion er noget bras. Blander man de to ting sammen er man sikker på at have en sprængfarlig cocktail, der gør mere skade end gavn. Nogenlunde så enkelt er mit udgangspunkt da jeg ved et tilfælde løber ind i en kæmpe filmarkiv optaget af danske missionærer i Afrika fra 1920’erne til i dag.

Her er førstehåndsberetninger af tidlige møder mellem hvide og sorte. Her er optagelser fra dagligdagen på en missionsstation, hvor de hvide drikker te og de sorte serverer. De hvide kører i bil og de sorte ser på. Altsammen beskrevet som en nærmest guddommelig harmoni.

Når vi ser på det i dag virker det stødende og arrogant, eller rettere, det burde virke stødende og arrogant. For er vi, selv i dag, i stand til at se den magtdemonstration og den overlegenhed billederne rummer, eller glider det hele ned med et: nåhr ja, men tænk så på alt hvad vi har givet dem? Er vi i vesten i stand til at se ud over vores kulturkristne grundtone, eller er vores briller så farvede at vi ikke kan se?

Steder der aldrig har hørt om Læger uden grænser eller andre gode ngo’er. Og det eneste svar jeg kan komme op med er at det må være deres religion der er den benzin, den drivkraft, der gør at de tager de ekstra skridt.

 

Når man laver en film begynder man som regel med en ide, der under processen ændrer og udvikler sig. Når filmen er færdig kigger man på den igen og spørger sig selv hvad det er man fik lavet. En af de sidste ting vi får lavet til filmen er titlen. Først da filmen er færdig kan vi se at vi alle sammen er De frelste. Både på den gode og den dårlige måde. For det er i den blinde vinkel, hvor ingen af os kan se, at vi kan mødes på tværs af magt og afmagt, religion og hudfarve.

 

Morten Vest

Ved arbejdsvisninger under mit arbejde med filmen er jeg blevet mødt med vidt forskellige kommentarer, fra hvorvidt min film var sponsoreret af missionærene, til at jeg ville støde ethvert anstændigt publikum fra mig.

 

Sagen er at vi kun kan se det, vi ved. Hvis vi ikke forstår at de hvide har undertrykt de sorte kan vi heller ikke se det. For hvordan kan det være et problem at missionærene kom med medicin og undervisning? Hospitaler og skoler er ikke objektive størrelser og missionærenes institutioner er tæt knyttet til kristendommen og bruges som et slagkraftigt argument for kristendommens og vestens overlegenhed.

 

Samtidig har jeg i den filmiske proces måttet kæmpe med min egen blindhed og min egen arrogance. For hvordan forklarer jeg missionærer, der trodser al rimelig fornuft for at tage til de mest afsidesliggende afkroge for under de kummerligste forhold at oprette lægeklinikker og skoler?

AKTUELLE FOREVISNINGER

Der er p.t. ingen programsatte, offentlige forevisninger.

VIL DU SE FILMEN I DIN LOKALE BIOGRAF?

Hvis du har lyst til at se De Frelste i DOX:BIO i Århus, Odense, København, Kolding, Frederikssund eller Ballerup kan du oprette et arrangement gennem Dox On Demand.

 

KØB FILMEN / DISKUTER / MØD INSTRUKTØREN

Filmen kan bestilles som Blueray DVD for 150 kr. + porto til privat brug,

og for 500 kr. + porto til offentlig visning.

 

Filmen inviterer til debat om missionsarbejdet. Emner til debat er f.eks:

- Hvad er et kald, og hvem betaler prisen for det?

- Er missionærenes lægegerning en forudsætning for deres evangelisering?

- Er missionenes rolle i dag slut?

- Hvilken pris har det nigerianske samfund betalt for missioneringen?

 

Filmens instruktør, Morten Vest, kan bookes til diskussion i forbindelse med offentlige og gruppeforevisning. Pris, Sjælland: 1.500 kr. + transport. Jylland og Fyn: 2.500 kr. + transport.

Film og instruktørbesøg kan bookes gennem producent Ulrik Gutkin: ug@cphfilmcompany.dk / 4071 7277.

PRESSE- OG ARRANGØR KIT
FOTOS TEASER OG TRAILER PÅ SKRIFT

Pressefotos til brug ved omtale af filmen kan downloades fra vores Dropbox.

 

 

 

Teaser og trailer til brug i forbindelse med etablering af arrangemneter kan downloades direkte fra videofilerne oppe på siden.

 

Hvis du vil læse presseteksten, filmens synopsis og instruktørens overvejelser kan downloades fra vores Dropbox.

 

 

CREDITS

De Frelste

Dokumentar, 2018

Varighed 1:23 / 0:58

 

Medvirkende

Mrs Bongi, Rikke Vestergaard, Elisabeth Holtegaard, Nemuel Babba, Kaj Moslev, Mette Pilgaard, Gurli Vibe Jensen, William Lautai, Polycard Mujong, Auballa Filibus, Clarkstone Bansi, Charles Binauto, His Royal Majesty, Honest Irimiya Stephen, Grace Akilla, Iliya Apladau, Irmiya Yamu, Jonah Ganbito, Ennoch Bedan Hombo, Emos Sunday, Kenan Shadrach.

Skrevet og instrueret af

Morten Vest

Producere

Robin Schmidt og Ulrik Gutkin

Producerassistent

Marianne Abildgaard

Kamera

Robin Schmidt og Morten Vest

Produktionsleder, Nigeria

Japheth Habila Gapsiso

Chauffør, Nigeria

Steven Babba

Klip

Anders Obbekjær

Mette Esmark

Supplerende klip, grafik og VFX

Morten Vest

Brønnums dagbog læst af

Morten Vest

Klippekonsulenter

Anne Fabini og Joelle Alexis, Rough Cut Service

Mikkel Sangstad

Jens Bidstrup

Colourist

Anders Vadgaard Christensen og Maria Klarlund, Kong Gulerod

Komponist

Peter Kyed

Sound design

Martin Saabye Andersen, Ministi

Bidragende instruktører og fotografer, arkiv

Anders Faartoft, Leif Gustavsson, Alton C. O. Halverson, Jens Hebsgaard, Per Jensen, Arne Klit, Niels Thure Krarup, John Murray, James Normington, Thorbjörn Olausson, Arne Pilgaard Pedersen.

Tak til

Rejoyce Agontara, Istefanus Alimanly,  Esra Asawara, Kaja Babba, Nemuel Babba, Marna Brunebjerg, Jacob Brønnum, Ajuba Danjuma,  Per Faartoft, Casper Høyberg, Amus Jacoubu, Dimga Jones Kadabiy, Lilly Krarup, Bodil Lautai, Katrine Madsbjerg, Heline Nicolas, Peter Fischer Nielsen, Poul Storm, Hans Wendelboe Bøcher og Angelina Watson. Fra DFI: Anders Riis-Hansen, Søren Tarp, Louise Haustrup Jensen og Lone Hey.

Speciel tak til:

Niels Thure Krarup

Helle Hansen

 

Produceret med støtte fra Det Danske Filminstitut, ved filmkonsulent Helle Hansen  Danida

DR-K, ved redaktør Flemming Hedegaard

og

Konsul George Jorcks og hustru Emma Jorcks Fond

En film om gode intentioner, arrogance og spørgsmål der er uden for diskussion.
VI TROR, VI ER SENDT AF GUD
TEASER
TRAILER SE HELE FILMEN HER
DE FRELSTE VI TROR, VI ER SENDT AF GUD
INSTRUKTØRENS NOTER
AKTUELLE FOREVISNINGER
VIL DU SE FILMEN I DIN LOKALE BIOGRAF? KØB FILMEN / DISKUTER / MØD INSTRUKTØREN
PRESSE- OG ARRANGØR KIT FOTOS TEASER OG TRAILER PÅ SKRIFT CREDITS